Evidensbaseret drømmearbejde​

DreamMapping​

​

DreamMapping er en struktureret individuel metode til drømmeudforskning, som omfatter:

​

• Øget psykologisk indsigt

• Forbedret følelsesmæssigt udtryk

• Styrket autobiografisk sammenhæng

• Understøttelse af adaptiv meningsdannelse

 

Metoden prioriterer deskriptiv præcision før fortolkning og anvender systematisk refleksion frem for udelukkende symbolafkodning.

 

    DreamMapping er i overensstemmelse med etablerede strukturerede drømmearbejdsmodeller, såsom Hills kognitiv-erfaringsbaserede model, der har vist målbare forbedringer i indsigt og sessionsdybde (Hill, 2004; Hill & Knox, 2010).

 

DreamCircles

 

DreamCircles er faciliterede gruppesessioner med drømmedeling, kendetegnet ved:

​

• Respektfuld lytning

• Samarbejdende, men ikke-autoritativ fortolkning

• Fokus på drømmerens personlige mening og følelsesmæssige forbindelser

• Udvidelse af perspektiv gennem grupperefleksion

 

Denne tilgang svarer til Ullmans metode for drømmeværdsættelse, hvor drømmeren bevarer den fortolkende autoritet, samtidig med at vedkommende drager fordel af gruppens perspektiver (Ullman, 1996).

 

Psykologiske fordele ved drømme

Øget indsigt og selvforståelse

​

    Struktureret drømmearbejde har vist moderate forbedringer i indsigt og selvbevidsthed sammenlignet med kontrolbetingelser (Hill & Knox, 2010). Metaanalytiske fund indikerer, at drømmeudforskning kan øge sessionsdybde og meningsdannelse.

Ud fra et dybdepsykologisk perspektiv:

​

• Jung (1964) foreslog, at drømme fungerer som kompenserende budskaber fra det ubevidste.

• Hillman (1979) fremhævede billedbaseret refleksion som en vej til psykologisk fordybelse.

 

Selv om jungiansk teori er fortolkende snarere end mekanistisk (årsag – effekt), stemmer nutidige fund om autobiografisk integration og refleksiv bearbejdning overens med dens kerneantagelse om, at drømmerefleksion understøtter psykologisk integration (Christoff et al., 2016).

​

Følelsesmæssige fordele

Følelsesmæssig bearbejdning og regulering

 

    REM-søvn er tæt forbundet med følelsesmæssig bearbejdning. Forskning tyder på, at REM-søvn kan kalibrere affektive reaktioner på ny og reducere den følelsesmæssige intensitet af tidligere oplevelser (Walker & van der Helm, 2009).

 

    Forstyrrelser i REM-søvn er forbundet med stemningslidelser og følelsesmæssig dysregulering (Palagini et al., 2013).

DreamMapping ændrer ikke REM-arkitekturen direkte. Struktureret refleksion over følelsesmæssigt betydningsfuldt drømmemateriale kan dog styrke følelsesmæssig benævnelse og bearbejdning i vågen tilstand, i tråd med evidens for, at affektbenævnelse forbedrer følelsesregulering (Lieberman et al., 2007).

 

Mareridt og traumer

 

    Drømmefokuserede interventioner som imagery rehearsal therapy (drømme-omskrivningsterapi ) har vist klinisk effekt i reduktion af mareridtsfrekvens og belastning (Casement & Swanson, 2012).

Dette understøtter det bredere princip om, at aktivt arbejde med drømme kan bidrage til følelsesmæssig omstrukturering under passende betingelser.

​

Kognitive fordele

Hukommelseskonsolidering og meningskonstruktion

 

    Søvn spiller en central rolle i hukommelseskonsolidering (Rasch & Born, 2013). Evidens tyder på, at det at drømme om en læringsopgave hænger sammen med forbedret præstation efter søvn (Wamsley et al., 2010).

Selv om drømme i sig selv muligvis ikke er nødvendige for konsolidering, synes drømmegenkaldelse at være forbundet med reaktivering og integration af betydningsfulde hukommelsesspor (Wamsley & Stickgold, 2011).

DreamMapping understøtter:

​

• Forbedret genkaldelse

• Narrativ sammenhæng

• Repræsentation på ny af autobiografisk hukommelse

 

Disse processer er tæt forbundet med Default Mode Network (Standardtilstandsnetværket; et hjernenetværk, der aktiveres, når vi hviler, dagdrømmer eller tænker indad), som understøtter indre mentation (tænkeprocesser), autobiografisk hukommelse og selvreferentiel bearbejdning (Raichle, 2015; Christoff et al., 2016).

 

Kognitiv fleksibilitet og simulation

 

    Drømme er blevet beskrevet som en form for affektiv simulation, hvor autobiografiske fragmenter kombineres i nye konfigurationer (Revonsuo, 2000; Stickgold & Walker, 2013).

 

    Selv om trussels-simulationsteorien fortsat diskuteres, viser empirisk forskning, at drømme ofte inkorporerer følelsesmæssigt betydningsfulde bekymringer fra vågenlivet (Schredl, 2012).

​

DreamMapping og DreamCircles styrker kognitiv fleksibilitet ved at:

​

• Fremme flere fortolkningsmuligheder

• Reducere rigide selvnarrativer

• Understøtte instinktiv omramning

 

Overvejelser om neuroplasticitet

 

    Erfaringsafhængig plasticitet ligger til grund for færdighedstilegnelse og følelsesmæssig læring (Kolb & Gibb, 2011).

Gentagne refleksive praksisser, der styrker følelsesmæssig benævnelse, autobiografisk integration og narrativ sammenhæng, kan indirekte bidrage til adaptive plastiske ændringer. Der findes dog ingen studier, der specifikt dokumenterer, at DreamMapping omstrukturerer neurale kredsløb. Påstande om neuroplasticitet bør derfor forblive generelle og principbaserede.

 

Sociale og interpersonelle fordele ved DreamCircles

Social tilknytning og kollektiv mening

 

    Gruppesynkroni og delte følelsesmæssigt betydningsfulde oplevelser øger social tilknytning og gruppesammenhold (Durkheim, 1912/1995; Páez et al., 2015).

​

Deling af drømme er eksperimentelt blevet forbundet med øget empati og oplevet intimitet mellem deltagere (Blagrove et al., 2019).

​

Mulige mekanismer omfatter:

​

• Øget selvopdagelse

• Perspektivtagning

• Følelsesmæssig spejling

 

Neurobiologiske korrelater for tilknytning omfatter frigivelse af oxytocin og aktivering af endogene opioider under synkrone gruppeoplevelser (Tarr et al., 2014).

DreamCircles fungerer som strukturerede, relationelle ritualer, der kan styrke interpersonel tillid og oplevelsen af tilhørsforhold.

 

Integration af dybdepsykologi

Carl Jung

 

Jung (1964) begrebsliggjorde drømme som:

​

• Kompenserende i forhold til egoets kognitive holdninger

• Prospektive i orienteringen mod udvikling

• Symbolsk strukturerede kommunikationer

 

Disse forbliver teoretiske og kliniske rammer, ikke empirisk verificerede neurologiske påstande.

 

James Hillman

 

Hillman (1979) fremhævede:

​

• At blive i billedet

• Psykologisk fordybelse frem for problemløsning

• Sjæledannelse gennem imagination

 

DreamMappings fokus på billedlig trofasthed stemmer stærkt overens med denne imaginære metode.

 

Sammenfatning af fordele

 

DreamMapping

• Øget psykologisk indsigt

• Forbedret følelsesmæssigt udtryk

• Styrket autobiografisk sammenhæng

• Understøttelse af adaptiv meningsdannelse

 

DreamCircles

• Øget empati og relationel dybde

• Styrket tilhørsforhold og social sammenhængskraft

• Udvidet mental fleksibilitet

• Tryg symbolsk selvopdagelse

 

Referencer

Blagrove, M., Hale, S., Lockheart, J., Carr, M., & Jones, A. (2019). Testing the empathy theory of dreaming: The relationships between dream sharing and empathy. Frontiers in Psychology, 10, 1351. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2019.01351

 

Casement, M. D., & Swanson, L. M. (2012). A meta-analysis of imagery rehearsal for post-trauma nightmares. Journal of Clinical Sleep Medicine, 8(6), 695–703. https://doi.org/10.5664/jcsm.2268

 

Christoff, K., Irving, Z. C., Fox, K. C. R., Spreng, R. N., & Andrews-Hanna, J. R. (2016). Mind-wandering as spontaneous thought. Nature Reviews Neuroscience, 17(11), 718–731. https://doi.org/10.1038/nrn.2016.113

 

Durkheim, É. (1995). The elementary forms of religious life. Free Press. (Original work published 1912)

 

Hill, C. E. (2004). Dream work in therapy: Facilitating exploration, insight, and action. American Psychological Association.

 

Hill, C. E., & Knox, S. (2010). The use of dreams in modern psychotherapy. International Review of Neurobiology, 92, 291–317.

 

Hillman, J. (1979). The dream and the underworld. Harper & Row.

 

Jung, C. G. (1964). Man and his symbols. Doubleday.

 

Kolb, B., & Gibb, R. (2011). Brain plasticity and behaviour. Annual Review of Psychology, 62, 1–29.

 

Lieberman, M. D., et al. (2007). Putting feelings into words. Psychological Science, 18(5), 421–428.

 

Páez, D., Rimé, B., Basabe, N., Wlodarczyk, A., & Zumeta, L. (2015). Psychosocial effects of collective rituals. European Journal of Social Psychology, 45(3), 279–293.

 

Raichle, M. E. (2015). The brain’s default mode network. Annual Review of Neuroscience, 38, 433–447.

 

Rasch, B., & Born, J. (2013). About sleep’s role in memory. Physiological Reviews, 93(2), 681–766.

 

Revonsuo, A. (2000). The reinterpretation of dreams. Behavioral and Brain Sciences, 23(6), 877–901.

 

Schredl, M. (2012). Continuity between waking and dreaming. International Journal of Dream Research, 5(2), 67–76.

 

Stickgold, R., & Walker, M. P. (2013). Sleep-dependent memory consolidation. Neuron, 81(1), 12–34.

 

Tarr, B., Launay, J., & Dunbar, R. I. M. (2014). Music and social bonding. Frontiers in Psychology, 5, 1096.

 

Ullman, M. (1996). Appreciating dreams: A group approach. Sage.

 

Walker, M. P., & van der Helm, E. (2009). Overnight therapy? Current Directions in Psychological Science, 18(5), 289–293.

 

Wamsley, E. J., et al. (2010). Dreaming about a learning task. Current Biology, 20(9), 850–855.

 

Wamsley, E. J., & Stickgold, R. (2011). Memory, sleep and dreaming. Nature and Science of Sleep, 3, 39–47.